Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 15. oktober 2008 - 10:49

Download gratis animationsfilm til din egen feriebio.
Efterårsferien er traditionelt gå-i-biografen-med-børnene-tid eller nærmere send-ungerne-i-biffen-og-få-lidt-kvalitetstid-derhjemme-tid. Men hvis de store filmselskaber har droppet den gode filmfortælling til fordel for en kvalmende gang kommercielt venstrehåndsarbejde, så lurer de gode rene kræfter lige under overfladen med en ægte vilje til at forandre verdenen. Sådan ser Open Source miljøet som oftest sig selv - og nu laver de også film.
Læs historien og se filmen på it-bloggen LabConfidential.
Tags: Animationsfilm | Big Buck Bunny | Blender | Film | Forretningsmodeller | Medier | Open source | Oplevelser | Tegnefilm | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 14. oktober 2008 - 10:41

Computerne udfordrede igen menneskene - og tabte, men marginen bliver mindre.
Hvert år udfordrer maskinerne menneskene i en lille leg, man kan kalde ’spot en bot’. Det går ganske enkelt ud på, at chatte med en ukendt deltager og derefter gætte, om det er et menneske eller en computer - en chatterbot, man har konverseret med. Er man i tvivl, eller gætter man forkert, vinder botten. Sådan har det stået på i 18 år og hvert år har botsene tabt, men i weekendens konkurrence var de tættere på end nogensinde før.
Læs historien og uddrag fra vores interview med finalisterne på LabConfidential.
Tags: ACE | Artificial Conversational Entity | Botter | Chatterbot | Kunstig Intelligens | Loebner Prize | Robotter | Turing test | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 13. oktober 2008 - 11:03

Fascinerende ‘modelfoto-effekt’ kan opnås med lidt Photoshop-snilde.
Når man bygger små modellandskaber og derefter afbilder dem med makrofotografi, opnås et særligt udseende, der både har en snert af realisme, men heller ikke efterlader tvivl om, at det er miniaturer. Samme effekt kan også opnås med ‘virkelige’ 1:1 motiver, så et billede af Nyhavn pludselig ligner noget fra Legoland. Det er en ganske spektakulær effekt og kan enten laves med avanceret fotoudstyr eller med lidt behændighed i Photoshop.
Læs historien og se billeder og video på LabConfidential.
Tags: Billedmanipulation | Fotografi | Miniaturer | Objektiver | Photoshop | Tilt/shift | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 10. oktober 2008 - 10:33

Elektronisk papir i farve og med videounderstøttelse foran gennembrud.
Trykpressen er et levn fra fortiden, det ved alle, men den oplagte afløser lader vente på sig. Nu ser det imidlertid ud til, at det endelig dødsstød skal gives, da et 3-årigt udviklingsprojekt til over 100 mio. kr., som skal resultere i det ultimative e-papir, netop er blevet bevilliget. Det bliver stort, tyndt, fleksibelt, i fuldfarve, videounderstøttet, energibesparende - og sikkert også en masse andre ting.
Læs historien på teknologibloggen LabConfidential.
Tags: Aviser | E-blæk | E-papir | Electrowetting | Elektronisk Blæk | Elektronisk papir | Liquavista | Medier | Oplevelser | Skærme | Skærmteknologier | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 9. oktober 2008 - 10:36

Ved du hvad dine kolleger laver? Det kan du komme til med mikroblogging.
Yammer er mikroblogging til virksomheder, som gerne vil skabe videnspredning på tværs af organisationen. Du ved måske, hvad ham på den anden side af skrivebordet arbejder med, men hvad med dem længere nede ad gangen? Måske ligger de inde med viden, som kan løse det problem, du netop sidder og grubler over? Her er mikroblogging et stærkt værktøj til at skabe synlighed over de kompetencer virksomheden råder over.
Læs historien og se videointerview med stifter David Sacks og screenshots på LabConfidential.
Tags: Blogging | It / internet / telco | Kommunikation | Medier | Mikroblogging | Næste generation internet | Sociale netværk | Twitter | Videndeling | Yammer | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 8. oktober 2008 - 10:36

Lys er både sikrere, grønnere og har større båndbredde end traditionel Wi-Fi.
Radiobølger er som regel den foretrukne metode til at overføre data trådløst, men der er faktisk mange fordele ved at gøre det med synligt lys i stedet. Hvordan kan man så overføre data trådløst med lys, spørger du? Det ved du allerede, for tænk morsekode og hvordan især militærskibe tidligere kommunikerede med hinanden vha. lyssignaler. Forestil dig så en lidt mere opdateret version, hvor signalerne kommer fra den almindelige rumbelysning.
Læs hele historien på teknologibloggen LabConfidential.
Tags: Bolig | LED | Morsekode | Netværk | Offentlige | Smart Lighting | Trådløs | Wi-Fi | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 7. oktober 2008 - 10:35

Produktanbefalinger på tværs af websites skal gøre brugeranmeldelser troværdige igen.
Plista er en ny social anbefalelsesservice, som holder styr på dine personlige præferencer på tværs af websites og produktkategorier. Dvs. at hvis man på Rottentomatoes har anmeldt filmen Aliens som det største mesterværk i filmhistorien, så vil Plista anbefale soundtracket, når man efterfølgende besøger TDC Play. Desuden er det muligt at finde sin tvilling, hvis smag matcher din, og hvis anbefalinger du således kan stole på.
Læs hele historien på it-bloggen LabConfidential.
Tags: Browserplugin | Brugeranmeldelser | Brugere | It / internet / telco | Markeder | Næste generation internet | Plista | Retail | Semantisk web | Tvillingeforbruger | Twinsumer | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 6. oktober 2008 - 10:52

Rocket Racing League er underholdning for ægte drengerøve.
Star Wars Episode 1 var ikke noget højdepunkt i serien, men det er svært at glemme det sindssyge podrace, som også blev til et ganske underholdende computerspil. Men kunne det ikke være sjovt med et lignende podrace herude i virkeligheden? Det synes to gale iværksættere i hvert fald, som står bag Rocket Racing League. Ræs i raketfly - man kan næsten høre Statens Luftfartsvæsen klappe i hænderne af begejstring…
Læs historien og se teaser og testflyvning på LabConfidential.
Tags: Fly | Motorsport | Oplevelser | Race | Raketter | Rocket Racing League | Sport | Underholdning | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 3. oktober 2008 - 10:41

Snart er det slut med periodevise gasangreb og anklagende skulende øjne.
Det siges, at piger prutter ikke, de rødmer blot og dufter af jordbær. Vi ved ikke om det er sandt, for modsat mænd, har vi aldrig mødt en pige, som frivilligt - ja nærmest stolt har taget ansvaret for en rigtig stinker! Det behøver de nu heller ikke, for man kan få et indlæg til de inderste klæder, som dræber lugten, inden den når at sprede sig. En slags omvendt analgasmaske (så fik vi også brugt det ord på LabConfidential).
Læs historien og se den ret morsomme reklamevideo på LabConfidential.
Tags: Gas | Innovation | Prutter | Subtle Butt | Sundhed | Tekstiler | Undertøj | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 2. oktober 2008 - 10:52

Sluk tørsten med et glas af det rene ingenting.
Den moralske og gastronomiske kamp mellem postevand og kildevand tager til, men vi kommer da gerne med et tredje forslag: Hvad med drikkevand kondenseret af det rene luft? Det er lokalt, og man springer adskillelige led over, da vandet ikke først skal falde som regn, trække ned i jorden som grundvand, hives op og sendes ud gennem vandværket. Hvis kildevand er et luftkastel, hvad kalder man så noget, der bogstaveligt talt er grebet ud af den blå luft?
Læs hele historien på LabConfidential.
Tags: Bæredygtighed | Element Four | Fødevarer | Kildevand | Vandforbrug | Vandrensning | WaterMill | LabConfidential