SOM SKABT TIL HINANDEN

Som skabt til hinanden

CarlBroBølgen.png

Grontmij⎮Carl Bro og Innovation Lab har flettet produktporteføljerne sammen.

Innovation Lab og Grontmij⎮Carl Bro arbejder sammen om at bringe virkelighedsnær ingeniørkunnen og forfrontsteknologisk viden sammen i et hidtil uset favntag.

Det er ikke længere nok at være hamrende god til at levere, hvad man bliver bedt om. I dag handler det i stigende grad om at kunne være med til at skabe beslutningsgrundlaget, motivere og kvalificere de bagvedliggende idéer og være fremtidssikret i forhold til den afsindige teknologiske udviklingshast.

"Idéer bliver stjålet, kopieret og omsat af andre end de idérige hver eneste dag. Men idérigdom kan man under ingen omstændigheder kopiere, så det er i virkeligheden meget mere lukrativt at satse på."

”Det, der virkelig tænder os, er ikke bare at skabe idékataloger og begejstre folk ved at give dem nye, teknologiske muligheder i hænderne. Det er at se det hele blive til virkelighed. Og det er der mulighed for ved en direkte kobling med en ingeniørvirksomhed som Grontmij⎮Carl Bro. Vi skal bare gøre det, vi begge er allerbedst til”, siger medstifter i Innovation Lab, Mads Thimmer.

”Idéer bliver stjålet, kopieret og omsat af andre end de idérige hver eneste dag. Men idérigdom kan man under ingen omstændigheder kopiere, så det er i virkeligheden meget mere lukrativt at satse på. Det er også i stigende grad, hvad virksomheder gør – de udvikler flere løsninger og produkter til et stadigt mere sultent marked og det i en hast, så kopisterne ikke kan følge med. Den udviklingshast skal vi selvfølgelig hjælpe virksomheder og organisationer med at kunne håndtere. Det er et skridt, vi er stolte af at kunne tage, som nogen af de første”, siger Hans-Martin Friis Møller fra Grontmij⎮Carl Bro.

De første fælles projekter er allerede undervejs og indledes med en større forståelse for de respektive kompetencer og kulturer hos Innovation Lab og Grontmij⎮Carl Bro.

”Vi kan nok lave lidt rav i den hos Hans-Martin”, siger Mads Thimmer og fortsætter, ”fx er vi begyndt at blogge på Grontmij⎮Carl Bros intranet og stille mærkelige gadgets og ”idé-redekasser” frem i deres lokaler. Omvendt får vi meget konkrete situationer at arbejde med, sammen med nogle dybt kompetente mennesker, der virkelig kan få tingene til at ske”.

Ydelser

Grontmij⎮Carl Bro har gjort brug af følgende Innovation Lab ydelser i deres forløb:

Flere oplysninger

Jannie Friis
Projektleder
jannie@ilab.dk
Kontor: 70 27 72 27
Mobil: 25 42 85 45